Nu har jeg forsøgt mig med en skitse. Ikke mindst for min egen skyld. For at blive klar over, hvad det egentlig er, jeg beskæftiger mig med i øjeblikket. Web 2.0-medieret e-læring er noget af en krydsning af begreber, men også et vældigt interessant felt, der er under kraftig udvikling – og det giver rig mulighed for eksperimentering. Måske netop derfor, er det så motiverende at beskæftige sig med. Jeg er blevet præsenteret for en række platforme og ressourcer, der virker yderst interessante. Nu hvor tiden er kommet for opgaveskrivning og eksamen, bliver det dejligt at få emnet sat lidt mere i system.