Og så kom de af sted. Ingen af dem kan længere huske, hvordan Spiff fik Kartoflen med, men lige pludselig sad de i Spiffs gule bil og var på vej. “Jamen, hvor skal vi hen Spiff?”, sagde Kartoflen. Spiff kunne ikke komme til at svare lige nu, for han var helt opslugt af at køre bilen og nyde udsigten. “Spiff, skulle vi ikke have haft et kort”. Spiff kunne ikke høre noget, for han kørte i fuld fart; motoren og vinden overdøvede Kartoflens spørgsmål. Og ja, så kunne Kartoflen jo ikke så godt stige af nu.

De kørte indtil de kom om på den side af jorden, hvor det stadigvæk var nat.

“Se stjernerne Spiff”. “Ja”, sagde Spiff, “det er andre kloder. Hvem ved, hvad der foregår der, måske er der dejligt dér?”. “Nej, det tror jeg ikke, Spiff. Jeg har det så godt hjemme i min sofa”. Men Spiff drønede videre uden at sige et ord. Han havde vist fået en idé….